Selv de bedste intentioner og velmenende råd om en sundere livsstil har ofte begrænset effekt – ikke fordi vi ikke ved, hvad der er godt for os, men fordi vores adfærd i høj grad styres af vaner. Dårlige vaner er sejlivede, og netop derfor virker restriktive tilgange sjældent i længden. Når kontrollen slippes, vender gamle mønstre ofte tilbage.
Vi tilbyder vejledning og støtte fra vores kliniske diætist, Sofie. Hun hjælper dig ikke bare med at forstå, hvad du bør spise – hun giver dig konkrete redskaber til at ændre dine vaner og fastholde en sundere livsstil. Målet er en stærkere og sundere krop, som kan holde dig sund og sygdomsfri i mange år. Med Sofie ved din side arbejder du ikke alene med kosten, men med hele fundamentet for en varig livsstilsændring.
De fleste sundhedsforsikringer tilbyder tilskud til behandling ved klinisk diætist. Vi anbefaler, at du undersøger din dækning hos dit forsikringsselskab.
Som medlem af Sygeforsikringen “Danmark” har du ret til tilskud til behandling ved klinisk diætist, uanset hvilken gruppe du tilhører. Du kan få dækket op til 50% af dine udgifter.
Medicinsk vægttab kan give et stærkt skub i den rigtige retning – men det er din kostvaner og livsstil, der bygger fundamentet. Hvad du spiser, påvirker ikke bare vægten, men også din energi, styrke, og livskvalitet.
Læs mere om, hvordan kosten spiller sammen med din behandling og hvorfor den er en uundværlig grundsten i et sundt og bæredygtigt vægttab.
Når man får medicinsk hjælp til vægttab, hjælper medicinen med at dæmpe appetitten, regulere blodsukkeret og gøre det lettere at spise mindre. Men medicinen ændrer ikke de grundlæggende vaner eller de biologiske mekanismer, der på længere sigt påvirker vægt, sundhed og helbred. Derfor er en samtidig livsstilsændring afgørende for de langvarige resultater.
Kalorier er en enhed, der bruges til at måle energi. Når vi taler om mad og drikke, refererer kalorier til den energi, kroppen får fra næringsstoffer som kulhydrater, proteiner og fedt. Energien er en forudsætning for kroppens biologiske mekanismer.
Kaloriebehovet ved ønske om vægttab varierer afhængigt af faktorer som køn, alder, vægt, aktivitetsniveau og helbredstilstand.