maj 4, 2026

Faste: Hype eller holdbar strategi? 

Medicinsk vægttab

Opnå et sundere liv med medicinsk vægttab. Få støtte og vejledning af vores erfarne sundhedsfaglige advisors.

Se mere her 

Faste også kendt som periodisk faste – har i de senere år fået stor opmærksomhed som en genvej til både vægttab og bedre sundhed. Mange forbinder det med markante effekter som øget fedtforbrænding, mere energi og længere levetid. Men hvor meget af det holder egentlig i praksis?

Hvad der sker i kroppen under faste

Grundlæggende handler faste om at begrænse, hvornår man spiser – ikke nødvendigvis hvad man spiser. Typisk foregår det ved, at man har et dagligt spisevindue på eksempelvis 8 timer og faster resten af døgnet. For nogle passer det fint ind i hverdagen, mens det for andre kan være svært at få til at fungere. Når kroppen ikke får tilført energi i en periode, skifter den gradvist brændstofkilde. I stedet for primært at bruge kulhydrater begynder kroppen at mobilisere fedt. Det er ofte her, fascinationen opstår: idéen om, at kroppen bliver en effektiv “fedtforbrændingsmaskine”. Men det er vigtigt at skelne mellem, hvad der sker på kort sigt i kroppen, og hvad der faktisk fører til vægttab over tid.

Virker faste bedre end andre metoder til vægttab?

Vægttab afhænger stadig af den samlede energibalance. Det betyder, at faste ikke nødvendigvis er mere effektivt end andre metoder, hvor man blot reducerer sit kalorieindtag. For mange fungerer faste netop, fordi det gør det lettere at spise mindre – ikke fordi metoden i sig selv har en særlig “magisk” effekt. Der er også praktiske og menneskelige faktorer at tage højde for. En metode virker kun, hvis den kan passes ind i ens liv på lang sigt. Her støder mange på udfordringer: sociale arrangementer, familieliv og spontane situationer kan gøre det svært at fastholde faste over tid. Når strukturen brydes, falder man ofte tilbage i gamle vaner – og så følger vægten typisk med. Samtidig er det værd at være opmærksom på, hvad man taber sig af. Et vægttab bør helst bestå primært af fedtmasse, ikke muskelmasse. Det kræver blandt andet tilstrækkeligt proteinindtag og en balanceret tilgang – uanset om man faster eller ej. Derudover oplever nogle et lavere energiniveau, særligt i starten, hvilket kan påvirke både træning og daglig performance.

Find en metode der holder i længden

Betyder det, at faste er en dårlig idé? Ikke nødvendigvis. For nogle mennesker kan det skabe struktur og ro omkring måltider og gøre det lettere at navigere i madvalg. Men det er ikke en løsning, der passer til alle – og det er sjældent den afgørende faktor for succes. Det vigtigste i et vægttabsforløb er ikke, hvilken metode man vælger, men om den er realistisk at fastholde. En bæredygtig tilgang tager udgangspunkt i individuelle præferencer, hverdag og behov. Det er her, de langsigtede resultater skabes.

Gratis opstartssamtale

Book gratis opstartssamtale. Få praktisk støtte til et varigt vægttab gennem medicinsk vægttab og rådgivning, samt lokal vægtmåling på apoteket.

Forfatter

Sofie Bech

, Klinisk Diætist ved Medicals ApS