Vi tilbyder et struktureret vægttabsforløb hos Aposund. Du følges af sygeplejerske
eller klinisk diætist gennem samtaler, og den lægelige vurdering og
receptudstedelse varetages af læger tilknyttet Medicals ApS. Vejning
foregår på dit lokale apotek under lægeligt ansvar. Læs mere om kriterier for medicinsk vægttab.
Medicinsk vægttab er et behandlingsforløb, hvor receptpligtig medicin kan indgå som ét element. Behandlingen forudsætter en individuel lægelig vurdering og indgår typisk som supplement til ændringer i kost og fysisk aktivitet. Vi tilrettelægger forløbet sammen med dig, så det passer til dine mål og din hverdag.
Hvilke behandlingsmuligheder der er relevante for dig, vurderes af den behandlende læge ud fra dit helbredsbillede, dine eventuelle øvrige sygdomme og medicin samt gældende kliniske anbefalinger.
Kroppen har et komplekst system af hormoner og signalstoffer, der regulerer sult, mæthed og fordøjelse. Disse mekanismer påvirker, hvor meget vi spiser, og hvordan kroppen håndterer den indtagne energi. Ved overvægt kan dette samspil være ude af balance.
I medicinsk vægttabsbehandling kan lægemidler indgå, der påvirker disse naturlige reguleringsmekanismer. Den konkrete virkning af din behandling gennemgås med dig ved opstart.
Medicinsk vægttab kan være en mulighed for voksne med svær overvægt, eller for voksne med overvægt kombineret med en eller flere vægtrelaterede følgesygdomme. Behandlingen retter sig særligt mod personer, hvor tidligere forsøg på vægttab gennem ændringer i kost og fysisk aktivitet ikke har givet det ønskede resultat.
Det er lægen, der vurderer, om medicinsk vægttab er relevant for dig. Vurdering af, om du opfylder kriterier for medicinsk vægttab, tager udgangspunkt i dit BMI, dit helbredsbillede, dine tidligere erfaringer med vægttab samt eventuelle øvrige sygdomme og medicin. Behandlingen er ikke en hurtig løsning, men et længerevarende forløb, der kræver løbende opfølgning.
1. Digital screening
Forløbet starter med en kort online screening, der vurderer, om medicinsk vægttab kan være relevant for dig. Det tager et par minutter, og du får svar med det samme.
2. Videokonsultation
Hvis screeningen viser, at behandlingen kan være relevant, inviteres du til en videokonsultation med en sygeplejerske eller klinisk diætist. Her får du svar på dine spørgsmål og bliver klædt på til næste skridt. Det vurderes om du opfylder kriterier for medicinsk vægttab.
3. Vejning på apoteket og lægelig vurdering
Du besøger dit lokale apotek, hvor:
- Højde og vægt måles diskret for at udregne BMI
- Oplysningerne registreres sikkert og sendes til lægen
- En læge tilknyttet Medicals ApS gennemgår dine data og foretager en individuel lægelig vurdering
- Hvis behandlingen vurderes relevant for dig, kan recept udstedes, ofte inden for 15 minutter
- Recepten kan ekspederes på apoteket
4. Løbende opfølgning
Du følges løbende af sygeplejerske eller klinisk diætist gennem
samtaler om dine mål, eventuelle bivirkninger og din hverdag. Du har
mulighed for at tale med den samme person gennem forløbet. Kontrolvejning
på apoteket foretages efter cirka 5 måneder og derefter cirka hver 6.
måned. Hele forløbet foregår under ansvar af læger tilknyttet Medicals ApS.
5. Vedligeholdelsesfase
Når dit forløb er stabilt, foretages vejning og opfølgning cirka
hver 6. måned. Recept kan udstedes for tre måneders behandling ad
gangen, og du vælger selv, om du vil afhente medicinen månedligt
eller samlet.
Vi tilbyder behandling til dig, der er fyldt 18 og:
Body Mass Index (BMI) er et mål for kropsvægt i forhold til højde, der bruges til at vurdere, om en person har en sund vægt. Det benyttes også til at vurdere om kriterier for medicinsk vægttab er opfyldt.
Overvægt er forbundet med øget risiko for en række sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, søvnapnø og visse former for kræft. Selv et moderat vægttab kan have positive sundhedsmæssige effekter, herunder forbedring af blodsukker, blodtryk og kolesteroltal.
For personer med svær overvægt eller overvægt med følgesygdomme kan medicinsk behandling, kombineret med ændringer i kost og fysisk aktivitet, være en mulighed for at opnå et vægttab, der har sundhedsmæssig betydning. Den konkrete sundhedsmæssige effekt for dig vurderer lægen som led i forløbet.
Forskning viser, at et vægttab på 5 til 10 procent af kropsvægten kan have positiv indflydelse på en række sundhedsindikatorer, herunder blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. For personer med eksisterende vægtrelaterede følgesygdomme kan vægttab være en del af den samlede behandling, som lægen vurderer i hvert enkelt tilfælde.
Det er vigtigt at understrege, at de individuelle resultater varierer, og at både medicinsk behandling, kost og fysisk aktivitet kan indgå i forløbet. Lægen drøfter med dig, hvad der er realistisk og relevant for dit forløb.